To mænd er udenfor op mod en blå himmel. Den ene mand lægger sin arm på den anden mands skulder, og de smiler.
Alkohol X Krop

Hvem peger flaskehalsen på?

4   minutters læsning

Danske unge drikker ofte mere, end de selv har lyst til. Derfor ønsker Diageo at starte en vigtig samtale om unges drukkultur – og om, hvem der egentlig har ansvaret for at ændre den. Klik på den gruppe, du mener, har det største ansvar.

Drej flaskehalsen og læs mere!

Politikere Alkohol- producenter Forældre De unge
Spin the Bottle
Om de fire grupper

Kulturændring er et kollektivt ansvar. Men hvem bør starte ændringen?

Politikere

Det er politikerne, der fastsætter reglerne for unges adgang til alkohol i Danmark. I dag må unge fra 16 år købe alkohol med op til 6 procent i butikker, uden begrænsning på mængden. I andre lande er aldersgrænsen 18 år for køb af alkohol. Politikerne har magten til at ændre reglerne - men har de også ansvaret?

Alkohol- producenter

Alkoholproducenter udvikler og sælger de produkter, som man lovligt kan købe i detailhandlen og på serveringssteder, hvor der for visse alkoholtyper gælder en aldersgrænse på 18 år. Samtidig tager de ansvar for, hvordan produkterne fremstilles og præsenteres. Producenterne overholder lovgivningen og markedsfører ikke deres produkter til unge. De kan bidrage mere aktivt til at forebygge et skadeligt alkoholforbrug blandt unge - men har de også ansvaret?

Forældre

Forældre spiller en afgørende rolle i deres børns opvækst og har stor indflydelse på, hvordan de unge møder alkohol. Mange unge prøver alkohol første gang i forældrenes selskab. Nogle forældre laver klare aftaler med deres børn om alkohol, mens andre blander sig uden om -ofte af frygt for, at børnene bliver udelukket fra sociale fællesskaber. Forældrene kan lave aftaler om alkohol, også i samarbejde med andre forældre - men har de også ansvaret?

De unge

Unge under 18 år vælger selv, om de vil drikke alkohol. Men mange oplever et pres for at drikke mere, end de har lyst til – ofte for at passe ind i fællesskabet. Vi vil alle gerne være en del af det sociale, og når fester, sidste skoledag og andre begivenheder er præget af alkohol, kan det være svært at sige nej. De unge kan vælge alkohol fra og søge andre fællesskaber - men har de også ansvaret?

De danske unge drikker meget – også mere, end de selv har lyst til.

Fakta på området viser tydeligt, at der er behov for handling for at beskytte vores ungdom.

6/10 unge
har mindst én gang følt sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til.​​
48%
af forældre finder det udfordrende at lave aftaler med andre forældre om fælles alkoholregler.​
11 genstande om ugen
Unge mellem 16 og 18 drikker i gennemsnit 11 genstande om ugen.
14 år
Alkoholdebutalderen er omkring 14 år i Danmark. Det er en af de laveste i Europa.​
Hvad mener politikerne og borgerne?

Måske synes du, at de unge har ansvaret, måske er det forældrene eller alkoholproducenter, som bør gribe ind. Vi tog ud til en række politikere og borgere for at se, hvem de synes har ansvaret. Se, hvad de svarede her:

Om Diageo

Diageo er en af verdens førende producenter af alkoholiske drikkevarer med et sortiment af spiritus, øl og alkoholfrie alternativer. Vi står bag nogle af de mest ikoniske brands i verden.

Alkohol er for voksne

Hos Diageo mener vi, at alkohol kun er for voksne. Derfor har vi i forbindelse med vores nye kampagne ”Hvem peger flaskehalsen på?” forpligtet os til en række klare principper:

  1. Vi kommunikerer aldrig til unge Ingen af vores kampagner er rettet mod unge under 18 år – hverken direkte eller indirekte. Det gælder både indhold, platforme og samarbejdspartnere.
  2. Vi siger nej til alkohol på ungdomsuddannelser Vi anbefaler et fuldstændigt stop for salg af alkohol ved arrangementer på alle ungdomsuddannelser. Alkohol og unge under 18 år hører ikke sammen.
  3. Ingen salg af alkohol til unge i supermarkeder Vi opfordrer alle supermarkedskæder til konsekvent at stoppe salget af alkohol til unge under 18 år – uden undtagelser. Det vil inkludere en lang række af vores egne produkter.

Ændring af en alkoholkultur starter fælles, ikke hos den enkelte.

Vi ønsker at tage ansvar for, hvordan vores produkter bliver solgt og anvendt. Med klare forpligtelser og stærke partnerskaber vil vi være med til at skabe en sundere alkoholkultur blandt danske unge. For ansvaret ligger ikke alene hos forbrugeren –producenter, detailhandlen, fællesskaberne hvor unge færdes, forældrene og politikerne har alle et ansvar. Vi vil gerne tage vores del – og vi opfordrer alle med et ansvar til at gøre det samme.