Hvordan påvirker indtagelse af alkohol hjernen, leveren og hjertet?

Indtagelse af alkohol påvirker dine organer (1), mens du drikker, men omfanget af denne påvirkning afhænger af mange faktorer. Vigtig viden.
Hvordan påvirker indtagelse af alkohol hjernen, leveren og hjertet?
Hvordan påvirker indtagelse af alkohol hjernen, leveren og hjertet?
Illustration af et menneskehoved, hvor hjernen kan ses
Illustration af et menneskehoved, hvor hjernen kan ses

Det første organ, der bliver påvirket af din indtagelse af alkohol, er hjernen

Alle personer oplever effekten af alkohol forskelligt, men du kan som regel mærke alkoholens effekt på din hjerne i løbet af få minutter.Efterhånden som ethanol trænger ind i din hjerne, interagerer det med de kemikalier og forbindelser, der styrer dine følelser og dit humør, bestemmer den måde, hvorpå du reagerer på nydelse og smerte, og regulerer din koordination, dine bevægelser og endda dit åndedræt (2).

Alkohol kan gøre dig mere åben og afslappet, når du indtager det med måde. Jo mere alkohol, du indtager, desto større er dens depressionsfremkaldende virkning. Hvis du indtager rigtigt meget alkohol på kort tid, kan du risikere at miste bevidstheden. Personer, der bliver meget påvirkede, kan gå i koma og holde op med at trække vejret (3). Alle disse reaktioner stammer fra forskellige områder i din hjerne.

Forskning har vist, at et for stort alkoholforbrug og alkoholmisbrug over længere tid kan ændre hjernens struktur (4). I modsætning til de fleste andre organer genskaber hjernen ikke sig selv, så enhver skade er permanent. Dette er årsagen til, at det er så farligt at indtage alkohol i en tidlig alder. Eftersom en teenagers hjerne stadig er under udvikling, kan et indtagelse af alkohol forstyrre måden, hvorpå hjernens forbindelser udformes, særligt dem der involverer indlæring og hukommelse (5, 6).

Videnskabelige undersøgelser har vist, at et moderat alkoholforbrug kan have en positiv indvirkning på hjernefunktionerne hos nogle ældre mennesker. Et let til moderat alkoholforbrug kan forbedre de kognitive evner samt hukommelsen og kan have en positiv effekt på det mentale forfald, der ofte hænger sammen med det at blive ældre (7-9).

Imidlertid har alkohol ikke denne effekt på alle, og du bør ikke begynde at indtage alkohol af hensyn til helbredet. Det er kun kvalificeret sundhedsprofessionelle, der kan rådgive dig i forhold til alkoholmønster, helbred og livsstil. Andre voksne kan også have brug for specialiseret rådgivning om, hvordan et alkoholforbrug kan påvirke deres hjerner.

 
Illustration af et menneskes brystkasse, hvor leveren og maven kan ses
Illustration af et menneskes brystkasse, hvor leveren og maven kan ses

Leveren er din krops primære rensningsanlæg for alkohol

Det meste af den alkohol, du indtager, nedbrydes i din lever i en to-trins-proces (10). Ethanol i alkoholen omsættes til et stof, der kaldes acetaldehyd. Fordi acetaldehyd er giftigt for din krop, bliver det hurtigt yderligere nedbrudt og elimineret i urinen.

Omfanget af dit alkoholforbrug kan have en voldsom effekt på din lever (11, 12). Enzymerne i leveren kan nedbryde cirka en genstand på en time til halvanden. Hvis du indtager mere end det i et hurtigere tempo, vil det medføre en ophobning af acetaldehyd i kroppen, der forårsager skader. Personer, der indtager meget alkohol gennem længere tid, kan udvikle en tilstand, der kaldes skrumpelever. Hvis man har skrumpelever, opbygges der arvæv i leveren, der hindrer den i at fungere normalt.

Den effekt, alkohol har på din lever, afhænger også af andre faktorer (12). Forskning viser, at overvægt og brug af bestemt medicin kan beskadige leveren. Disse skader gør leveren mere modtagelig over for virkningen af acetaldehyd. Hvis du er bekymret for, hvordan dit alkoholforbrug påvirker din levers sundhedstilstand, eller hvordan den reagerer i kombination med medicin, er det bedst at spørge egen læge til råds. Lægen kan give dig præcis rådgivning om, hvad der er bedst for dig.

Illustration af et menneskes brystkasse, hvor hjertet kan ses
Illustration af et menneskes brystkasse, hvor hjertet kan ses

Alkohol virker forskelligt på hjertet, afhængigt af hvor meget du indtager, og hvem du er

Et stort alkoholforbrug er ikke godt for hjertet. På kort sigt kan personer med et overdrevet alkoholforbrug opleve forstyrret hjerterytme (13, 14) og forhøjet blodtryk (15). På længere sigt kan et for stort alkoholforbrug føre til mere varige skader på hjertet, som kan være livstruende (16). Personer, der lider af bestemte hjertetilstande, kan blive frarådet at indtage alkohol.

Når det så er sagt, så støtter årtiers forskning op om opfattelsen af, at indtagelse af alkohol kan være godt for hjertet hos nogle midaldrende og ældre voksne (17-19). Sammenlignet med personer, der ikke indtager alkohol, har personer med et lavt til moderat alkoholindtag i disse aldersgrupper mindre kolesterolophobning i blodkarrene (20). Det reducerer risikoen for hjertesygdomme og hjerteanfald. Men som med enhver virkning af alkohol, er det ikke ens for alle personer. Der er forskellige faktorer, der spiller en rolle, herunder alder, køn og generelt helbred. Selv små mængder alkohol kan udgøre en fare for visse personer, f.eks. dem, der tager en bestemt slags medicin.

I de senere år har nogle forskere sat spørgsmålstegn ved fordelene ved et moderat alkoholindtag for så vidt angår hjertets sundhedstilstand hos ældre voksne. Dette sår tvivl om, hvorvidt disse undersøgelser er tilstrækkeligt fyldestgørende (21-23). Forskerne er dog alle enige om den virkning, et for stort alkoholforbrug kan have på dit hjerte. Et langvarigt stort alkoholforbrug og ”binge-drinking” af alkohol kan være farligt for dig og øger din risiko for at udvikle hjertesygdomme (18). Alkohol påvirker os alle forskelligt. Derfor er det vigtigt, at du spørger en sundhedsfaglig person til råds, hvis du har spørgsmål om dit alkoholforbrug og dets indvirkning på dit hjerte.

References
  1. National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). Alcohol's Effects on the Body. 2020; Available from:
  2. Abrahao, K.P., A.G. Salinas, and D.M. Lovinger, Alcohol and the Brain: Neuronal Molecular Targets, Synapses, and Circuits. Neuron, 2017. 96(6): p. 1223-1238.
  3. National Health Service (NHS). Alcohol poisoning. 2019; Available from:
  4. Sullivan, E.V., R.A. Harris, and A. Pfefferbaum, Alcohol's effects on brain and behavior. Alcohol Res Health, 2010. 33(1-2): p. 127-43.
  5. Spear, L.P., Effects of adolescent alcohol consumption on the brain and behaviour. Nat Rev Neurosci, 2018. 19(4): p. 197-214.
  6. Squeglia, L.M. and K.M. Gray, Alcohol and Drug Use and the Developing Brain. Curr Psychiatry Rep, 2016. 18(5): p. 46
  7. Sinforiani, E., et al., The effects of alcohol on cognition in the elderly: from protection to neurodegeneration. Funct Neurol, 2011. 26(2): p. 103-6.
  8. Rehm, J., et al., Alcohol use and dementia: a systematic scoping review. Alzheimers Res Ther, 2019. 11(1): p. 1
  9. Brust, J.C., Ethanol and cognition: indirect effects, neurotoxicity and neuroprotection: a review. Int J Environ Res Public Health, 2010. 7(4): p. 1540-57.
  10. Cederbaum, A.I., Alcohol metabolism. Clin Liver Dis, 2012. 16(4): p. 667-85.
  11. Rocco, A., et al., Alcoholic disease: liver and beyond. World J Gastroenterol, 2014. 20(40): p. 14652-9.
  12. Roerecke, M., et al., Alcohol Consumption and Risk of Liver Cirrhosis: A Systematic Review and Meta-Analysis. Am J Gastroenterol, 2019. 114(10): p. 1574-1586.
  13. Gallagher, C., et al., Alcohol and incident atrial fibrillation - A systematic review and meta-analysis. Int J Cardiol, 2017. 246: p. 46-52.
  14. Mostofsky, E., et al., Alcohol and Immediate Risk of Cardiovascular Events: A Systematic Review and Dose-Response Meta-Analysis. Circulation, 2016. 133(10): p. 979-87.
  15. Hillbom, M., P. Saloheimo, and S. Juvela, Alcohol consumption, blood pressure, and the risk of stroke. Curr Hypertens Rep, 2011. 13(3): p. 208-13.
  16. Piano, M.R., Alcohol's Effects on the Cardiovascular System. Alcohol Res, 2017. 38(2): p. 219-241.
  17. Ronksley, P.E., et al., Association of alcohol consumption with selected cardiovascular disease outcomes: a systematic review and meta-analysis. Bmj, 2011. 342: p. d671.
  18. Gardner, J.D. and A.J. Mouton, Alcohol effects on cardiac function. Compr Physiol, 2015. 5(2): p. 791-802.
  19. Kannel, W.B. and R.C. Ellison, Alcohol and coronary heart disease: the evidence for a protective effect. Clin Chim Acta, 1996. 246(1-2): p. 59-76.
  20. Cauley, J.A., et al., Studies on the association between alcohol and high density lipoprotein cholesterol: possible benefits and risks. Adv Alcohol Subst Abuse, 1987. 6(3): p. 53-67.
  21. Goel, S., A. Sharma, and A. Garg, Effect of Alcohol Consumption on Cardiovascular Health. Curr Cardiol Rep, 2018. 20(4): p. 19.
  22. Naimi, T.S., et al., Selection biases in observational studies affect associations between 'moderate' alcohol consumption and mortality. Addiction, 2017. 112(2): p. 207-214.
  23. Stockwell, T., et al., Do "Moderate" Drinkers Have Reduced Mortality Risk? A Systematic Review and Meta-Analysis of Alcohol Consumption and All-Cause Mortality. J Stud Alcohol Drugs, 2016. 77(2): p. 185-98.