Hvilken betydning har din familie- og sygdomshistorie for, hvordan alkohol påvirker dig?

Din familie- og sygdomshistorie kan have en reel indflydelse på, hvordan alkohol påvirker dig, sammenlignet med andre mennesker. Her er fem ting, du skal være opmærksom på.
Hvilken betydning har din familie- og sygdomshistorie for, hvordan alkohol påvirker dig?
Hvilken betydning har din familie- og sygdomshistorie for, hvordan alkohol påvirker dig?

Nogle personer arver genetiske træk, der kan gøre dem mere modtagelige over for effekten af alkohol (1, 2)

Hvis du har arvet disse gener, kan du have sværere ved at nedbryde de giftige molekyler, der produceres, når din krop nedbryder den alkohol, du indtager (3). Alle disse giftstoffer hober sig op i din krop, dit ansigt bliver rødt, og du kan føle dig syg eller svimmel. Hvis du har et overdrevet alkoholforbrug, kan disse gener også øge din risiko for at udvikle andre helbredsproblemer på længere sigt. Denne genetiske variant er mest udbredt blandt personer af kinesisk, japansk eller koreansk oprindelse (4).

Din sygdomshistorie har en indflydelse på, hvordan alkohol påvirker dig

Din sygdomshistorie og helbredstilstand spiller en vigtig rolle i forhold til, hvordan alkohol påvirker dig. Nogle sundhedstilstande, herunder forhøjet blodtryk, forstyrrelser i hjerterytmen (5) og leversygdomme (6), kan forværres af at indtage alkohol. Et langvarigt overdrevet alkoholforbrug kan også øge risikoen for at udvikle nogle af disse tilstande.

Personer, der lider af angst- eller humørrelaterede lidelser det forøge risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug, hvis de drikker meget (7, 8). Et regelmæssigt stort alkoholforbrug kan også svække dit immunsystem (9).

Tilfælde af alkoholmisbrug i din familiehistorie kan betyde en øget risiko

I nogle familier videreføres et alkoholmisbrug, der omfatter afhængighed, fra generation til generation (10-12). Men udviklingen af "alkoholisme" skyldes mere end blot familiehistorie. Det er en kompleks kombination af genetik og miljø (1, 13). Forholdet mellem disse faktorer varierer fra person til person.

Hvis du tror, at nogen i din familie har et alkoholmisbrug, eller hvis du er bekymret for, om dit eget alkoholforbrug er for stort, er det bedst at spørge egen læge til råds. De kan hjælpe dig med at vurdere din risiko.

Familiemæssige relationer kan også øge din risiko for alkoholproblemer

Personer, der vokser op i en familie med tidligere tilfælde af alkoholmisbrug, vold i hjemmet eller omsorgssvigt, og/eller hvor de personlige relationer er problematiske, kan have større risiko for at ende ud i et alkoholmisbrug (14, 15). Et stort og regelmæssigt alkoholindtag kan være en måde at håndtere sådanne forhold på og kan udvikle sig til et problem.

Men familierelationer er også en af de stærkeste beskyttende faktorer mod et overforbrug af alkohol

En støttende og involveret familie med åben kommunikation, særligt mellem forældre og børn (16), kan hjælpe med at forebygge et overforbrug af alkohol og motivere til fornuftige livsstilsvalg og en sund adfærd.

References
  1. Bierut, L.J., et al., A genome-wide association study of alcohol dependence. Proc Natl Acad Sci U S A, 2010. 107(11): p. 5082-7.
  2. Edenberg, H.J., The genetics of alcohol metabolism: role of alcohol dehydrogenase and aldehyde dehydrogenase variants. Alcohol Res Health, 2007. 30(1): p. 5-13.
  3. Whitfield, J.B., ADH and ALDH genotypes in relation to alcohol metabolic rate and sensitivity. Alcohol Alcohol Suppl, 1994. 2: p. 59-65.
  4. Iwahashi, K. and H. Suwaki, Ethanol metabolism, toxicity and genetic polymorphism. Addict Biol, 1998. 3(3): p. 249-59.
  5. Gardner, J.D. and A.J. Mouton, Alcohol effects on cardiac function. Compr Physiol, 2015. 5(2): p. 791-802.
  6. Seitz, H.K., et al., Alcoholic liver disease. Nat Rev Dis Primers, 2018. 4(1): p. 16.
  7. Palmisano, M. and S.C. Pandey, Epigenetic mechanisms of alcoholism and stress-related disorders. Alcohol, 2017. 60: p. 7-18.
  8. McHugh, R.K. and R.D. Weiss, Alcohol use disorder and depressive disorders. Alcohol Research, 2019. 40(1): p. arcr.v40.1.01.
  9. Barr, T., et al., Opposing effects of alcohol on the immune system. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry, 2016. 65: p. 242-51.
  10. Cservenka, A., Neurobiological phenotypes associated with a family history of alcoholism. Drug Alcohol Depend, 2016. 158: p. 8-21
  11. Stickel, F., et al., The genetics of alcohol dependence and alcohol-related liver disease. J Hepatol, 2017. 66(1): p. 195-211
  12. Sanchez-Roige, S., A.A. Palmer, and T.K. Clarke, Recent Efforts to Dissect the Genetic Basis of Alcohol Use and Abuse. Biol Psychiatry, 2020. 87(7): p. 609-618.
  13. Edenberg, H.J., J. Gelernter, and A. Agrawal, Genetics of Alcoholism. Curr Psychiatry Rep, 2019. 21(4): p. 26.
  14. Dragan, M. and J. Hardt, Childhood adversities and risk for problematic alcohol use. Addict Behav, 2016. 59: p. 65-71.
  15. Fenton, M.C., et al., Combined role of childhood maltreatment, family history, and gender in the risk for alcohol dependence. Psychological Medicine, 2013. 43(5): p. 1045-1057.
  16. National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). Parenting to prevent childhood alcohol use. 2020; Available from: