Efterhånden som alkohol trænger ind i din hjerne og begynder at interagere med kemikalierne, der styrer dit humør og dine handlinger, begynder du måske at føle dig mere afslappet, mere social og mindre hæmmet (1). For mange personer, der indtager alkohol med måde, er denne følelse blandt de vigtigste årsager til at gøre det (2).
Eftersom alkohol påvirker hjernens fornøjelsescentre, kan et moderat alkoholindtag være en god oplevelse. For voksne med et godt helbred kan et moderat alkoholindtag sagtens være en del af en balanceret livsstil, og hvis du holder dit alkoholindtag indenfor anbefalingerne, (3) har du mindre risiko for at komme til skade. Det er dog værd at overveje, at for nogle mennesker er ikke engang et let alkoholforbrug tilrådeligt.
Hvis du fortsætter med at indtage mere alkohol, begynder dine positive følelser at vige for en mindre behagelig og mere farlig følelse.Alkoholen begynder at virke depressionsfremkaldende, og efterhånden som din alkoholpromille stiger, kan afslapning hurtigt vige for beruselse (1). Hvor hurtigt det sker, afhænger af flere faktorer. En vigtig faktor er naturligvis mængden af alkohol, du drikker, og hvor hurtigt du drikker den. Din højde, vægt og mængden af mad i din mave også betydning. Men dine individuelle træk og måden, din krop nedbryder alkohol på, spiller også en vigtig rolle (4-8).
Jo mere, du drikker, og jo mere beruset, du bliver, desto mindre kontrol har du over dine tanker og handlinger (8). Din tale bliver sløret, og du mister koordinations- og balanceevne. Selv om du muligvis ikke selv er klar over det, tænker du ikke klart, og du kan risikere at træffe dårlige beslutninger, der kan medføre skader på dig selv eller andre. Og afhængigt af hvor meget, du har drukket, kan du måske ikke huske, hvad der skete, dagen efter.
Et overdrevet alkoholindtag kan i sidste ende få dig til at miste bevidstheden, og ved et meget stort indtag er der risiko for en alkoholforgiftning, der kan få dig til at holde op med at trække vejret og slå dig ihjel. Derfor er det bedst at kende til den effekt, som dit alkoholindtag kan have, og lære hvordan du opfører dig ansvarligt.