Hvis du vælger at indtage alkohol, afhænger effekten på din krop og din fysiske og mentale sundhed i stor udstrækning af, hvor ofte du drikker og hvor meget. Men dit alkoholforbrug kan også påvirke andre mennesker, uanset om det drejer sig om din nærmeste familie og omgangskreds eller bekendtskaber og andre mennesker, du omgås. Det er vigtigt at huske, at hvis du vælger at indtage alkohol, er det bedst at holde forbruget på et moderat og ansvarligt niveau – ikke kun for din egen skyld, men også for andres.
Indtagelse af alkohol kan være et "socialt smøremiddel", men kun med måde
Indtagelse af alkohol finder ofte sted i forbindelse med sociale begivenheder. Et moderat alkoholindtag kan gøre samtale lettere, hvilket får dig til at være mere udadvendt og afslappet, når du taler med andre mennesker (1). Men du må aldrig indtage alkohol for at finde mod til at gøre noget, du ellers ikke ville have gjort.
Hvis du indtager for meget alkohol, kan det påvirke dit samvær med andre mennesker negativt. Nogle personer bliver berusede og muligvis højtråbende og støjende, jo mere de drikker. Og eftersom de har færre hæmninger (2, 3), ignorerer de måske nogle grænser, og får personerne omkring sig til at føle sig ilde tilpas eller udsatte.
Et overdrevet alkoholindtag kan føre til en aggressiv adfærd
Et stort indtag af alkohol er nogle gange blevet sat i forbindelse med en voldelig adfærd og kan alkohol få konfrontationer til at eskalere (3). Store mængder alkohol påvirker din koordinations- og reaktionsevne (4). Derfor er der større risiko for, at du kommer til skade eller påfører skader på andre personer. Disse skader kan også være mere omfattende, end når du er ædru, fordi du muligvis ikke er i stand til at reagere i tide for at beskytte dig selv.
Alkohol og bilkørsel må ikke kombineres
Jo mere alkohol du indtager, desto mere nedsætter alkoholen din evne til at koncentrere dig, din reaktionstid og din evne til atbedømme situationer (5). Derfor har personer, der indtager alkohol, større risiko for at komme ud for en bilulykke, enten som chauffører eller fodgængere (6).