Sådan taler du med en teenager, hvis han eller hun drikker alkohol

Vil de lytte? Vil det ende i et skænderi? Det er altid svært for en forælder eller værge at tale om alkohol med unge mennesker. Der er tre taktikker, der ifølge Dru Jaeger kan hjælpe os til at opnå et positivt resultat.
dummy imageSådan taler du med en teenager, hvis han eller hun drikker alkohol
Sådan taler du med en teenager, hvis han eller hun drikker alkohol

På tværs af samfund lærer teenagere at indtage alkohol som de voksne, der omgiver dem. Det vil sige, at du som voksen har et ansvar for at hjælpe de unge mennesker i dit liv med at udvikle et sundt og respektfuldt forhold til alkohol.

Unge mennesker er nysgerrige af natur, så de har måske allerede hørt historier om alkohol, også selv om de har ikke prøvet det. Opbyg en viden om alkohol, og find indgangsvinkler til at åbne samtalen stille og roligt. Spørg om, hvad de allerede ved, svar på deres spørgsmål, og byg videre på deres eksisterende viden.

Resultatet af dine samtaler afhænger af, hvor stærk jeres relation er. Så uanset om du taler om alkohol eller ej, skal du lægge op til åbenhed og gensidig respekt. Men hvad skal du gøre, hvis din teenager allerede drikker?

Vælg det rette øjeblik

Hvis du venter på, at din teenager kommer hjem, kan det være svært at styre din frustration, når han eller hun endelig træder ind ad døren. Men vær realistisk. En beruset teenager kommer ikke til at huske en sådan samtale. Det er meget sandsynligt, at både du og din teenager bliver vrede. Så tag en dyb indånding. Der skal nok komme et tidspunkt til den snak, men det er ikke nu.

Hvis en ung person er beruset, har vedkommende brug for pleje snarere end konfrontation. Det tager tid for kroppen at nedbryde alkoholen, så hvis han eller hun har haft et ”binge-drinking”, skal du holde vedkommende under tæt opsyn. Kend symptomerne på alkoholforgiftning, og søg lægehjælp, hvis din teenager føler sig utilpas.

Derudover skal du opfordre ham eller hende til at drikke rigeligt med vand og sove. Han eller hun kan have tømmermænd om morgenen og have brug for din støtte. Læg al vrede og bekymring til side for nu, og fokuser på hans eller hendes fysiske og følelsesmæssige behov, som om de fejlede noget andet. Der skal nok blive tid til at tale om det, når han eller hun har fået det bedre.

Hvis du blot udstikker ordrer om, hvad de skal gøre, er der meget lille sandsynlighed for, at de ændrer adfærd. Så du skal ikke forvente, at en sådan tilgang vil være effektiv.
- Dru Jaeger

Lær af det, der skete

Hvis man indtager alkohol for hurtigt, forhindrer det hjernen i at skabe minder, så hvis en ung person er forvirret med hensyn til, hvad der skete, eller der er store huller i historien, skal du være tålmodig med ham eller hende. Fokuser på, hvad han eller hun kan huske. Hvor var han eller hun, hvem var der, hvad blev der drukket, og hvad skete der. Men vigtigst af alt: Spørg om, hvad han eller hun mener at kunne gøre anderledes en anden gang.

Hvis du er vred, kan det være fristende at springe direkte til forbud og afstraffelse. Men selv om han eller hun er under den lovbestemte grænse for alkohol, skal du prøve at føre samtalen, som om han eller hun allerede var voksen. Hvis du blot udstikker ordrer om, hvad de skal gøre, er der meget lille sandsynlighed for, at de ændrer adfærd. Så du skal ikke forvente, at en sådan tilgang vil være effektiv.

Som voksne forandrer vi os ved at reflektere over vores tidligere erfaringer og ved at lægge nye planer. Unge mennesker kan gøre det samme, og du kan hjælpe dem med at lære denne livsfærdighed. Dette kan være en værdifuld læring for dem, men det kræver, at du vejleder dem, efterhånden som de drager deres egne konklusioner.

Reflekter over dine oplevelser

Hvis du har selv haft problemer med dit alkoholforbrug, skal du være åben omkring dine oplevelser. Du kan undgå at blive beskyldt for hykleri ved at være ærlig og vise, at du ikke er perfekt. Under alle omstændigheder har de sikkert gættet sig til meget mere, end du nogensinde vil indrømme overfor dem.

Dine erfaringer – gode som dårlige – kan være værdifulde for dem. Der er selvfølgelig den mulighed, at du i deres øjne ikke ved noget som helst, og at du ikke forstår, hvad de går igennem. Men denne opfattelse ændrer sig med tiden, efterhånden som du begynder at bevæge dig hen imod at etablere en voksen relation med dem.

Efterhånden som I udvikler en mere ligeværdig relation, er det OK at lave regler og sætte grænser. Vær forsigtig med at påføre begrænsninger, du ikke er villig til at håndhæve eller ikke selv ville følge. Hvis du beder en teenager om kun at indtage en genstand og være hjemme senest kl. 22, vil det ikke have meget effekt, hvis du selv regelmæssigt indtager mere alkohol eller er ude på et senere tidspunkt. Uanset din personlige alkoholhistorie kan du være en rollemodel nu. Og det er aldrig for sent at tage en snak om alkoholvaner – også dine egne.