Alkohol påvirker de centre i hjernen, der har med aggression at gøre, og løsner op for de hæmninger, der normalt holder aggressive impulser i skak (1, 2). Som følge heraf bliver nogle personer grove eller voldelige mod andre personer, når de indtager for meget alkohol, eller de kommer op at slås eller kører aggressivt.
Man har påvist en sammenhæng mellem nogen voldsom adfærd og et overdrevet alkoholindtag, både for så vidt angår voldsmanden og ofrene (3). Eksperterne er enige om, at vold er et resultat af mange faktorer – mental sundhed, social accept af aggressiv og voldelig adfærd og bestemte situationer og sammenhænge (2, 4-7). Vold forekommer trods alt også i situationer, hvor der ikke har været indtaget alkohol, og de fleste personer, der indtager alkohol, bliver ikke voldelige.
Hvis du opdager, at din adfærd ændrer sig, når du indtager alkohol, og du bliver mere aggressiv i din måde at reagere og opføre dig på, er det bedst at stoppe med at indtage alkohol. Og fremover skal du grundigt overveje, hvornår og hvor meget, du drikker. Du kan også have glæde af at tale med egen læge.
På den anden side: Hvis alkohol får dig til at føle dig udsat, eller hvis du er bekymret på grund af en anden persons alkoholforbrug, er det bedst at trække dig fra en potentielt farlig situation og få hjælp fra nogen, du stoler på. Der er både støtte og beskyttelse til rådighed for dig.