Hvordan påvirker indtagelse af alkohol dit generelle helbred?

Selv om effekten af indtage alkohol er forskellig fra voksen til voksen, og det for nogle er bedst helt at undgå alkohol, er der nogle fakta, der kan være gode at huske på.
Hvordan påvirker indtagelse af alkohol dit generelle helbred?
Hvordan påvirker indtagelse af alkohol dit generelle helbred?

Når en person indtager for meget alkohol, er følgerne på kort sigt ikke rare

Når du bliver fuld, påvirkes din reaktionstid og dømmekraft. Det kan føre til, at du eller andre kommer til skade (1, 2). For meget alkohol kan også få dig til at føle dig syg med det samme eller give dig tømmermænd næste dag. Og hvis du har indtaget overdrevet meget alkohol, risikerer du endda at ende på hospitalet med en alkoholforgiftning (3). Det bedste du kan gøre for at undgå følgerne af at indtage alkohol, det er at sørge for ikke at indtage større mængder end dem, der er angivet i de officielle anbefalinger, samt helt at undgå alkohol, hvis du skal køre bil, eller skal involvere dig i en potentielt risikabel handling

Indtagelse af alkohol kan være skadelig for dit helbred og har forskellige indvirkninger på forskellige organer

a. Et overdrevet alkoholforbrugs negative indvirkninger på helbredet

Adskillige undersøgelser har vist at personer, der regelmæssigt indtager for meget alkohol, kan risikere at udvikle forskellige sygdomme på længere sigt, herunder leversygdomme (4, 5), forhøjet blodtryk (6, 7), hjertesygdomme (8) og nogle kræftformer (9-11). Forskning har også påvist en sammenhæng mellem et let til moderat alkoholforbrug og risikoen for brystkræft for kvinder (11-13).

Den effekt, som et alkoholforbrug kan have på dit helbred, omfatter flere faktorer ud over mængden af alkohol, du indtager, f.eks. din familiehistorie, genetik og livsstil. Der er dog ingen tvivl om, at et overdrevet alkoholforbrug kan have en negativ indvirkning på dit helbred, uanset disse faktorer. Desuden kan det påvirke din mentale og følelsesmæssige sundhed, ikke kun dit fysiske velbefindende.Hvis du har spørgsmål om, hvordan dit alkoholforbrug kan påvirke dit helbred, er det bedst at spørge egen læge til råds.

b. Et alkoholforbrugs indvirkning på organer

Den alkohol, du indtager, vil påvirke dine organer, men denne virkning vil være stærkere på nogle organer end på andre (2). Det afhænger også af, hvor meget alkohol du indtager, dit helbred, og hvor effektivt din krop nedbryder alkohol.

Hjernen er det primære mål for den alkohol, du indtager (14). Kommunikationen, både internt i hjernen og mellem hjernen og resten af kroppen, påvirkes af at indtage alkohol. Et stort alkoholindtag kan forlænge din reaktionstid, påvirke din koordinationsevne og sløve dine sanser, hvilket øger risikoen for ulykker. Alkohol nedsætter også reaktionstiden i dit nervesystem og hæmmer din evne til at behandle oplysninger og reagere, hvilket gør det sværere for dig at tænke klart. Desuden kan alkohol påvirke din dømmekraft, og du risikerer at udsætte dig selv og personer omkring for farlige situationer.

Din indtagelse af alkohol påvirker din lever, særligt hvis det er overdrevet stort (15, 16). Leveren er ansvarlig for at nedbryde den alkohol, du indtager, samt for at nedbryde de giftstoffer, der produceres. Den kan nedbryde cirka en genstand på en time til halvanden. Det vil sige, at hvis du indtager mere end det, stiger koncentrationen af alkohol i dit blod, og du bliver beruset. Men det betyder også, at disse giftstoffer begynder at hobe sig op i din lever. Med tiden nedbrydes alle disse giftstoffer, og de udskilles fra din krop gennem urinen. Men i den mellemliggende tid kan de forårsage alvorlig skade på din lever (5, 15, 16, 30). Personer, der har haft et stort alkoholforbrug over længere tid, kan udvikle en tilstand, kaldet skrumpelever.

For nogle personer kan et moderat alkoholforbrug reducere risikoen for hjertesygdomme og hjerteanfald (17). Men for andre kan det være risikabelt. For kvinder øger et alkoholforbrug risikoen for at udvikle brystkræft (12), og hos gravide kvinder kan det skade det ufødte barn (18). Et moderat alkoholforbrug er skadeligt for unge mennesker under den lovbestemte grænse for alkohol (19, 20). Hvis du har et for stort alkoholforbrug eller ”binge-drikker”, kan du risikere at få hjerteproblemer og øge din risiko for hjertekarsygdomme. Uanset hvem du er, udgør et for stort alkoholforbrug en risiko for alle.

Hvis du er bekymret for, hvordan dit alkoholforbrug kan påvirke dit generelle helbred og organerne i din krop, er det bedst at spørge egen læge til råds. Lægen kan hjælpe dig med at afgøre dit risikoniveau og rådgive dig om, hvad der er bedst for dig. For at hjælpe dig til at kunne træffe beslutninger på et velinformeret grundlag har sundhedsmyndighederne i mange lande udviklet anbefalinger til indtagelse af alkohol og vejledninger i alkoholens indvirkning på helbredet. For at reducere en potentiel risiko, er det altid bedst at holde dit alkoholforbrug inden for disse anbefalede grænser.

 
Sygeplejerske, der tjekker blodtryk på en kvindelig patient
Sygeplejerske, der tjekker blodtryk på en kvindelig patient

Mulige fordele ved et moderat alkoholforbrug

Medicinske undersøgelser har vist, at nogle personer med et moderat alkoholforbrug kan have mindre risiko for at opleve specifikke sundhedstilstande, sammenlignet med personer, der ikke indtager alkohol eller dem, der har et for stort alkoholforbrug. Disse tilstande omfatter hjertesygdomme (17, 21) og type 2-diabetes (22, 23) samt forbedret hukommelse og hjernefunktion for nogle ældre voksne, der kan have risiko for at udvikle demens (24-26). Beviserne peger på, at disse potentielle fordele primært gælder midaldrende og ældre voksne. Selv om der er påvist en reduceret risiko for både mænd og kvinder, kan de individuelle virkninger være noget anderledes.

Forskning, udført over mange år og på tværs af mange lande, har fundet frem til at personer, der har et moderat alkoholforbrug, også har en lavere generel risiko for at dø af alle kombinerede sygdomme og skader (27-29). Denne gennemsnitlige risiko kaldes også dødsfald af "alle årsager". Med andre ord har personer med et let til moderat alkoholforbrug lavere dødelighed som følge af alle mulige kombinerede årsager, sammenlignet med personer, der ikke indtager alkohol eller dem, der har et for stort eller overdrevet alkoholforbrug. Jo mere man drikker, desto mere stiger risikoen.

Denne risikosammenhæng beskrives med en kurve, der ligner bogstavet "J", og den kaldes ofte "J-kurven". Selv om nyere undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved disse resultater (30), fortsætter ny forskning med at understøtte denne sammenhæng (27, 29, 31, 32). Alle disse undersøgelser af dødsfald af alle årsager er dog observationer og har deres begrænsninger, uanset deres resultater. Videnskaben inden for dette område fortsætter med at udvikle sig.

Det er dog vigtigt at bemærke, at konceptet "dødsfald af alle årsager" og den nedsatte risiko er et gennemsnit på tværs af hele befolkninger. Risikoen for at dø, uanset årsagen, er forskellig for hver enkel person og afhænger af mange risikofaktorer. Disse beskrives i andre afsnit.

Hvis du ikke indtager alkohol i øjeblikket, bør du ikke begynde at gøre det af hensyn til helbredet. Alkohol virker forskelligt på forskellige personer, og risikoen er ikke ens for alle. For at reducere din risiko, bør du overholde de officielle anbefalinger.Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke indtager mere end 14 genstande om ugen, og at kvinder ikke indtager mere end 7 genstande om ugen (33, 34).

References
  1. Sullivan, E.V., R.A. Harris, and A. Pfefferbaum, Alcohol's effects on brain and behavior. Alcohol Res Health, 2010. 33(1-2): p. 127-43.
  2. National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). Alcohol's Effects on the Body. 2020; Available from:
  3. Jung, Y.C. and K. Namkoong, Alcohol: intoxication and poisoning - diagnosis and treatment. Handb Clin Neurol, 2014. 125: p. 115-21.
  4. Seitz, H.K., et al., Alcoholic liver disease. Nat Rev Dis Primers, 2018. 4(1): p. 16.
  5. Roerecke, M., et al., Alcohol Consumption and Risk of Liver Cirrhosis: A Systematic Review and Meta-Analysis. Am J Gastroenterol, 2019. 114(10): p. 1574-1586.
  6. Hillbom, M., P. Saloheimo, and S. Juvela, Alcohol consumption, blood pressure, and the risk of stroke. Curr Hypertens Rep, 2011. 13(3): p. 208-13.
  7. Puddey, I.B. and L.J. Beilin, Alcohol is bad for blood pressure. Clin Exp Pharmacol Physiol, 2006. 33(9): p. 847-52.
  8. Gardner, J.D. and A.J. Mouton, Alcohol effects on cardiac function. Compr Physiol, 2015. 5(2): p. 791-802.
  9. International Agency for Research on Cancer (IARC), Alcohol Consumption and Ethyl Carbamate, in IARC Monographs on the Identification of Carcinogenic Hazards to Humans. 2010, IARC: Lyon.
  10. National Cancer Institute (NCI). Risk factors for cancer. 2015; Available from:
  11. World Cancer Research Fund International (WCRFI), Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. 2018, WCRFI: London.
  12. Bagnardi, V., et al., Alcohol consumption and site-specific cancer risk: a comprehensive dose-response meta-analysis. Br J Cancer, 2015. 112(3): p. 580-93.
  13. Tamimi, R.M., et al., Population Attributable Risk of Modifiable and Nonmodifiable Breast Cancer Risk Factors in Postmenopausal Breast Cancer. Am J Epidemiol, 2016. 184(12): p. 884-893.
  14. Abrahao, K.P., A.G. Salinas, and D.M. Lovinger, Alcohol and the Brain: Neuronal Molecular Targets, Synapses, and Circuits. Neuron, 2017. 96(6): p. 1223-1238.
  15. Rocco, A., et al., Alcoholic disease: liver and beyond. World J Gastroenterol, 2014. 20(40): p. 14652-9.
  16. Cederbaum, A.I., Alcohol metabolism. Clin Liver Dis, 2012. 16(4): p. 667-85.
  17. Ronksley, P.E., et al., Association of alcohol consumption with selected cardiovascular disease outcomes: a systematic review and meta-analysis. Bmj, 2011. 342: p. d671.
  18. Caputo, C., E. Wood, and L. Jabbour, Impact of fetal alcohol exposure on body systems: A systematic review. Birth Defects Res C Embryo Today, 2016. 108(2): p. 174-80.
  19. Lees, B., et al., Effect of alcohol use on the adolescent brain and behavior. Pharmacol Biochem Behav, 2020. 192: p. 172906.
  20. Spear, L.P., Effects of adolescent alcohol consumption on the brain and behaviour. Nat Rev Neurosci, 2018. 19(4): p. 197-214.
  21. Kannel, W.B. and R.C. Ellison, Alcohol and coronary heart disease: the evidence for a protective effect. Clin Chim Acta, 1996. 246(1-2): p. 59-76.
  22. Li, X.H., et al., Association between alcohol consumption and the risk of incident type 2 diabetes: a systematic review and dose-response meta-analysis. Am J Clin Nutr, 2016. 103(3): p. 818-29.
  23. Neuenschwander, M., et al., Role of diet in type 2 diabetes incidence: umbrella review of meta-analyses of prospective observational studies. Bmj, 2019. 366: p. l2368.
  24. Sinforiani, E., et al., The effects of alcohol on cognition in the elderly: from protection to neurodegeneration. Funct Neurol, 2011. 26(2): p. 103-6.
  25. Brust, J.C., Ethanol and cognition: indirect effects, neurotoxicity and neuroprotection: a review. Int J Environ Res Public Health, 2010. 7(4): p. 1540-57.
  26. Rehm, J., et al., Alcohol use and dementia: a systematic scoping review. Alzheimers Res Ther, 2019. 11(1): p. 1.
  27. Colpani, V., et al., Lifestyle factors, cardiovascular disease and all-cause mortality in middle-aged and elderly women: a systematic review and meta-analysis. Eur J Epidemiol, 2018. 33(9): p. 831-845.
  28. Di Castelnuovo, A., et al., Alcohol dosing and total mortality in men and women: an updated meta-analysis of 34 prospective studies. Arch Intern Med, 2006. 166(22): p. 2437-45.
  29. Xuan, Z., Consuming 100 g/week or less of alcohol was associated with the lowest risk of all-cause mortality. BMJ Evid Based Med, 2019. 24(3): p. 117-118.
  30. Stockwell, T., et al., Do "Moderate" Drinkers Have Reduced Mortality Risk? A Systematic Review and Meta-Analysis of Alcohol Consumption and All-Cause Mortality. J Stud Alcohol Drugs, 2016. 77(2): p. 185-98.
  31. Li, Y., et al., Impact of Healthy Lifestyle Factors on Life Expectancies in the US Population. Circulation, 2018. 138(4): p. 345-355.
  32. Wood, A.M., et al., Risk thresholds for alcohol consumption: combined analysis of individual-participant data for 599 912 current drinkers in 83 prospective studies. Lancet, 2018. 391(10129): p. 1513-1523.
  33. U.K. Government, UK Chief Medical Officers' Low Risk Drinking Guidelines. 2016, UK Government: London.
  34. U.K. National Health Service (NHS). Alcohol units. 2018; Available from: