Findes der en sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og kræft?

Sådan kan indtagelse af alkohol påvirke din risiko for at få kræft.
Findes der en sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og kræft?
Findes der en sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og kræft?

Kræft er en kompleks sygdom, der har mange årsager og påvirkes af mange faktorer (1). Indtagelse af alkohol, uanset om det er øl, vin eller destilleret spiritus, er en af dem. Der er mange kræftrisici, som man ikke kan ændre på. De omfatter genetik og familiehistorie, alder og kropsstørrelse samt miljøfaktorer såsom stråling og virusinfektioner (2).

Livsstilsfaktorer spiller også en vigtig rolle, og disse kan man ændre for at reducere risikoen (2). Den vigtigste enkeltstående livstilsrelaterede risikofaktor for de fleste kræfttyper er rygning (3). Dit alkoholmønster og omfanget af dit alkoholforbrug kan også påvirke din kræftrisiko (4).

Forskning har vist, at et for stort eller overdrevet alkoholforbrug udgør en risikofaktor for kræftformer i munden, halsen og på stemmebåndet samt i det øvre fordøjelsessystem (5, 6, 7). Dette gælder særligt for personer, der også ryger eller bruger tobaksprodukter (7, 8, 9). Risikoen for at udvikle disse kræftformer er den samme for mænd og kvinder uanset, om de drikker øl, vin eller spiritus (4, 7).

  • Personer, der har et stort eller overdrevet alkoholforbrug, har også en øget risiko for at udvikle leverkræft (5, 10). Skrumpelever, som er resultatet af et langvarigt overdrevet alkoholforbrug, menes at have en indvirkning på udviklingen af leverkræf Øvrige uafhængige risikofaktorer omfatter tobaksrygning (11), overvægt (12, 13) samt infektion med hepatitis B (10).

  • Et for stort eller overdrevet alkoholforbrug øger også risikoen for endetarms- og tyktarmskræft (4, 5, 14). Nogle undersøgelser har også påvist en forhøjet risiko for tyktarmskræft ved et moderat alkoholforbrug (15, 16), særligt blandt mænd (17).

  • Forskning har også fundet frem til, at risikoen for brystkræft kan stige for kvinder, også selv om de indtager alkohol med måde (5). Sammenlignet med kvinder, der ikke drikker alkohol, har det vist sig, at jo mere alkohol, en kvinde drikker, jo større er den relative risiko for at få brystkræft. Men for at fastslå, hvor meget risikoen reelt stiger, er det også vigtigt at kende den absolutte risiko for at udvikle brystkræft.

  • For eksempel forventes 116 ud af 1000 kvinder i Storbritannien at blive diagnosticeret med brystkræft i løbet af deres levetid. Det betyder, at en kvinde i Storbritannien har en risiko på 11,6 % for at blive diagnosticeret med brystkræft.

Lad os sammenligne det med et liv uden alkohol:

  • Hvis man drikker mere end 12,5 gram alkohol om dagen, hvilket svarer til en genstand, da én dansk genstand indeholder 12 g alkohol, øges den relative risiko for brystkræft med 4 % for kvinder. Det betyder, at et alkoholforbrug af den størrelse får den absolutte risiko til at stige fra 11,6 % til 12,1 %.

  • Hvis man drikker mellem 12,5 og 50 gram alkohol om dagen, eller mellem en og fire genstande, øges den relative risiko for brystkræft med 23 % for kvinder. Ved et alkoholforbrug af denne størrelse stiger den absolutte risiko således fra 11,6 % til 14,3 %.

  • Hvis man drikker mere end 50 gram alkohol om dagen, eller mere end fire genstande, øges den relative risiko for brystkræft med 61 % for kvinder. Ved et sådant alkoholforbrug stiger den absolutte risiko fra 11,6 % til 18,7 %.

    Kilde:

Sammenhængen mellem indtagelse af alkohol og brystkræft afhænger af, hvor meget alkohol, en kvinde indtager. Jo større alkoholforbruget er, desto mere udtalt er sammenhængen. Risikoen for brystkræft påvirkes også af flere andre faktorer, herunder om kvinden er overvægtig, om hun har været gravid, om hun ryger, og om der er tilfælde af brystkræft i hendes nærmeste familie (2, 18, 19).

Risikofaktorerne for kræft påvirker hinanden, og deres indbyrdes interaktion varierer fra person til person (1). Nye behandlingsmetoder inddrager i stigende grad disse forskelle med henblik på at udvikle personligt tilpassede behandlingsformer, der skræddersyes til den enkelte patient (20).

Nogle livsstilsændringer kan være med til at nedsætte risikoen for at få kræft. En af disse er at overholde statens anbefalinger til indtagelse af alkohol. For nogle personer er det bedst helt at undgå alkohol. For at håndtere livsstilsændringer og få den bedste rådgivning med udgangspunkt i din situation, bør du dog tale med egen læge. Der kan hjælpe dig med at træffe beslutninger vedrørende dit alkoholforbrug på et velinformeret grundlag.

References
  1. National Cancer Institute (NCI). Risk factors for cancer. 2015; Available from:
  2. World Cancer Research Fund International (WCRFI), Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. . 2018, WCRFI: London.
  3. Sasco, A.J., M.B. Secretan, and K. Straif, Tobacco smoking and cancer: a brief review of recent epidemiological evidence. Lung Cancer, 2004. 45 Suppl 2: p. S3-9.
  4. International Agency for Research on Cancer (IARC), Alcohol Consumption and Ethyl Carbamate, in IARC Monographs on the Identification of Carcinogenic Hazards to Humans. 2010, IARC: Lyon.
  5. Bagnardi, V., et al., Alcohol consumption and site-specific cancer risk: a comprehensive dose-response meta-analysis. Br J Cancer, 2015. 112(3): p. 580-93.
  6. de Menezes, R.F., A. Bergmann, and L.C. Thuler, Alcohol consumption and risk of cancer: a systematic literature review. Asian Pac J Cancer Prev, 2013. 14(9): p. 4965-72.
  7. Turati, F., W. Garavello, I. Tramacere, V. Bagnardi, M. Rota, L. Scotti, F. Islami, G. Corrao, P. Boffetta, C. La Vecchia and E. Negri (2010). "A meta-analysis of alcohol drinking and oral and pharyngeal cancers. Part 2: results by subsites." Oral Oncol 46(10): 720-726.
  8. Pelucchi, C., S. Gallus, W. Garavello, C. Bosetti and C. La Vecchia (2008). "Alcohol and tobacco use, and cancer risk for upper aerodigestive tract and liver." Eur J Cancer Prev 17(4): 340-344.
  9. Hashibe, M., et al., Interaction between tobacco and alcohol use and the risk of head and neck cancer: pooled analysis in the International Head and Neck Cancer Epidemiology Consortium. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 2009. 18(2): p. 541-50.
  10. Zakhari, S., Chronic alcohol drinking: Liver and pancreatic cancer? Clin Res Hepatol Gastroenterol, 2015. 39 Suppl 1: p. S86-91.
  11. Baecker, A., X. Liu, C. La Vecchia and Z. F. Zhang (2018). "Worldwide incidence of hepatocellular carcinoma cases attributable to major risk factors." Eur J Cancer Prev 27(3): 205-212.
  12. Vanni, E. and E. Bugianesi (2014). "Obesity and liver cancer." Clin Liver Dis 18(1): 191-203.
  13. Marengo, A., C. Rosso and E. Bugianesi (2016). "Liver Cancer: Connections with Obesity, Fatty Liver, and Cirrhosis." Annu Rev Med 67: 103-117.
  14. Cai, S., et al., Alcohol drinking and the risk of colorectal cancer death: a meta-analysis. Eur J Cancer Prev, 2014. 23(6): p. 532-9.
  15. Vieira, A. R., L. Abar, D. S. M. Chan, S. Vingeliene, E. Polemiti, C. Stevens, D. Greenwood and T. Norat (2017). "Foods and beverages and colorectal cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies, an update of the evidence of the WCRF-AICR Continuous Update Project." Ann Oncol 28(8): 1788-1802.
  16. Rossi, M., M. Jahanzaib Anwar, A. Usman, A. Keshavarzian and F. Bishehsari (2018). "Colorectal Cancer and Alcohol Consumption-Populations to Molecules." Cancers (Basel) 10(2).
  17. Choi, Y. J., S. K. Myung and J. H. Lee (2018). "Light Alcohol Drinking and Risk of Cancer: A Meta-Analysis of Cohort Studies." Cancer Res Treat 50(2): 474-487.
  18. Rojas, K. and A. Stuckey, Breast Cancer Epidemiology and Risk Factors. Clin Obstet Gynecol, 2016. 59(4): p. 651-672.
  19. Tamimi, R.M., et al., Population Attributable Risk of Modifiable and Nonmodifiable Breast Cancer Risk Factors in Postmenopausal Breast Cancer. Am J Epidemiol, 2016. 184(12): p. 884-893.
  20. American Association for Cancer Research (AACR), AACR Cancer Progress Report 2019: Transforming Lives Through Innovative Cancer Science. 2019, AACR: Philadelphia, PA.